Behandlinger.
Jeg behandler alle former for smerter, skader, irritation og korrigerer kroppens holdning, så du mindsker tilbagefald på smerter, irritation og/eller inflammation.
Jeg arbejder på kortere tidsafsnit med akutte smerter og symptomer i bevægeapparatet. Men for at komme dybere med problemet og dermed undgå evt. tilbagefald, anbefales en omfattende behandling.
Jeg er årsagsorienteret Fysioterapeut og Akupunktør, der bruger redskaber som akupunktur/øreakupunktur, manuel behandling/fysioterapi, øvelser samt posturologi (en neurofysiologisk videnskab) og evt. laser/ultralyd.
De fleste af os, har nok prøvet, at ha et “hold”/ “hekseskud”/iskias (kært barn, mange navne). Fælles for et facetledssyndrom og/eller SI-syndrom, som det mere korrekt omtales blandt fagfolk, er at: man får jagende smerter ved stillingsændring. En låsende fornemmelse i rygsøjlen (evt med udstråling i benet). Med den rette nål det rette sted, – forsvinder låsning og smerte på et split sekund … Ret effektivt !
Vi har bevægeapperats-smerter, som kommer efter et traume; et fald, et slag, en tackling eller lignende.
Så har vi en overbelastningssmerte, som eksempelvis ved hælspore, knyster, knæ, iskias, ryg/nakke, hovedpine, albue eller under graviditet … disse smerter kommer ofte når kroppen er skævt orienteret.
Hvornår er kroppen skævt orienteret?
Vi mennesker betragter ikke os selv som “skæve”, men rent faktisk står ca. 50% af os mere eller mindre skæve. Umiddelbart ikke noget synligt. Vi er ikke bevidste om det, – det afhænger af hvordan vores “navigation-system” beregner vores position.¨
Det betyder ikke, at vi alle går og har ondt … Nej men 50% af os er mere disponeret for smerter.
Tænk på knogler og muskler, som et telt med teltpæle og baduner. Teltpæle står lige, når badunerne spænder ens.
Som Posturolog arbejder jeg med “badunerne”, altså musklerne via centralnervesystemet, alt sammen med øre-akupunktur, frekvenser og nordpolmagnetter samt korrigerende såler.
Når der ikke er balance mellem de forskellige organer, kan vi blive syge.
Kroppens energiflow har en ubalance, kan man også kalde det. Man taler om kroppens livsnærende cirkulation og kommunikation til alle kroppens celler – altså blod, lymfe, nerveimpuls, hormoner, signalstoffer. Der skal helst ikke være blokeringer, så energiflowet påvirkes – eksempelvis arvæv eller låsning f.eks. “hold” i rygsøjlen.
Hvilke ubalancer kan vi opleve?
- Er vi påvirket af for meget fugt i kroppen? Mad-elementer som mejeri-produkter og sukker er noget der blandt andet kan lave “fugt” – det ser vi eksempelvis hos små børn, der har øreproblemer, snotnæser, men også voksne der hoster meget slim og måske har trykken i bihuler.
- Hud-irritation, hede i krop og søvn-problemer er tit lever-ubalance.
- Ved væv der er slap, siger man der er milt energi underskud. Det viser sig eksempelvis som strækmærker, brok, åreknuder, prolapser og blå mærker.
- Det er vigtigt hvilken “benzin” (kemi) vi putter på kroppen. Her snakker man ilt og næringsstoffer, der findes i maden vi indtager og den luft vi indånder. Er transporten og udvekslingen af mad og ilt i orden?
- Hvordan er cellemembranen? Næringsstoffer og sollysets livsvigtige frekvenser skal helst nå frem til cellerne.
- Hvordan er påvirkningen af tilsætningsstoffer, stråling samt elektronisk påvirkning?
Med Akupunktur kan man påvirke kroppen til at komme i balance igen. Og med CellWellBeing kan man via en hårscanning få et billed af kroppens tilstand i forhold til næringsstoffer, stråling, svamp, parasitter, “post virus” og giftstoffer.
Kæben er meget tit årsag til bevægeapparat-gener eksempelvis ved iskias, rygsmerter eller lignende. Og nogle mennesker har måske decideret ondt i kæbene, – de spænder og skærer måske tænder, bider negle ect.
Cirka 80 % af klienter, der kommer ind af døren hos en behandler, ligger årsagen i kæbespændinger.
Hvad kan forårsage kæbe spændinger ?
- Både snorken, hormonelle lidelser, søvnproblemer, tinnitus, problemer med bihuler, ansigtslammelser, problemer med hørelser og øjemotorik, koncentrations-problemer, hovedpine, irriteret mandler, stofskifte-problemer kan delvis skyldes spændinger i kæbemuskulatur.
- Ligger man uroligt om natten, har meget nattesved, har natlig vejrtrækning igennem mund (man bør trække vejret nasalt igennem næsen), og derfor tør mund om morgenen, bør man tænke kæbespændinger.
- Er man tandreguleret, opereret på tænder eller bare har skæve tænder, har man ofte kæbespænding. Har man psykisk stress eller bekymrer sig og grubler over ting. Har man fået et hovedtraume fra f.eks en bilulykke, efter et fald eller slag, vil der tit være ubalance på kæbemuskulatur-området og dermed mange andre gener i kroppen.
- En scoliose er en rygsøjle, der slår sving. Årsagen ligger i kæbespænding og problemer med at omsætte bestemte frekvenser fra sollyset. Man siger at der er konflikt mellem kæbe og fødder, – der giver en konsekvens i rygsøjlen.
Øjenlidelser samt AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration) kan påvirkes med Akupunktur.
Både med almindelig kinesisk akupunktur, samt Acunova, som er en refleksterapi foretaget med akupunktur i leddene, hvor man påvirker kroppens egen selvhelbredende mekanismer.
Både John Boel og Thomas Borgå har lavet kliniske studier på AMD-klienter.
Relevante links:
Invaliderende sygdomme er når vores problemer bliver kroniske.
Måske har vi overhørt eller ignoreret smerterne for længe – og kun dulmet smerten med smertestillende piller.
Hvis vi kun symptombehandler og ignorerer årsag, kan kroppen blive så belastet, at sygdom/ubalance bliver invaliderende.
Hvordan starter en invaliderende sygdom?
Det starter f.eks. som små gener såsom smerter i nakken, hovedpine, iskias-gener eller at man får ondt omkring knæet, når man f.eks løbetræner … Alarmklokkerne skal ringe, når disse gener er tilbagevendende.
For på længere sigt vil det give myoser, slid, discus-prolaps, ledirritation og måske operationer. Og kan i værste fald ende med invaliderende tilstand.
Det at blive gravid, kan for nogle være meget svært. Med Akupunktur kan man først og fremmest forsøge at få kroppen i balance.
Men der er også andre ting der selvfølgelig kan spille en rolle. At bækkenet står skævt, kan være en udfordring. Og der kan måske være en forhistorie med fibromer, knuder og måske arvæv. Begge dele kan behandles med Akupunktur og Posturologi.
At blive posturologisk korrigeret har stor betydning for hvordan selve graviditeten og fødslen forløber.