Hvad er Auriculo Terapi
Auriculoterapi er en refleksterapi, som via det retikulære system er i kontakt med centralnervesystemet.
For at forstå de signaler som Centralnervesystemet sender, og som øret viser, dvs de punkter man registrerer, er det vigtigt at have kendskab til anatomi og funktion. Diagnose og behandling er tæt forbundet.
Man behandler funktionen – ikke organet!
Det er vigtigt at skelne denne Vestlige Øreakupunktur fra den Kinesiske Øreakupunktur, der tager udgangspunkt i en østlig tankegang, der bygger på teori ud fra meridianer (meridianbaner i kroppen).
Auriculo Terapi påvirker 5 funktioner
- Stress bekæmpelse
- Neurotransmitter sekretion
- Hormon regulering
- Endorfin produktion
- Immunoglobulin produktion
Historie.
Øreakupunkturen blev tilfældigvis genopdaget af en fransk ingeniør/biolog/læge i 1951: Paul Nogier.
Omgivet af en kreds af lægeforskere etablerede han en præcis kortlægning af kropsafbildningen i øret og udgav sin aktuelle bog: “Mennesket i øret” .
Efter anerkendelse i 1990 af W.H.O. (Verdens Sundheds Organisationen) som diagnostik- og behandlingsmiddel, undervises der nu i Auriculoterapi i hele verden af Dr. Paul Nogiers søn Dr. Raphaël Nogier. Paul Nogier blev i øvrigt indstillet til Nobelprisen i medicin i 1996.
Auriculoterapien har vundet stor popularitet blandt de franske praktiserende læger, som dagligt anvender den i deres praksis, som supplerende diagnostisk eller terapeutisk teknik.
Auriculo Medicin.
I diagnose og behandling kan man også benytte sig af lys, frekvens og laser. Denne del af behandlingen kaldes Auriculomedicin.
Her bruger jeg pulsmåling – kaldet VAS (Vaskulært Autonomt Signal).
Det gør behandlingen meget individuel og personlig, da det er kroppen selv, der giver udtryk for, hvad der skal behandles gennem pulsen, og ikke hvad behandleren eller den enkelte patient har resoneret sig frem til.
Metoden er en meget præcis og raffineret måde til at lokalisere de berørte punkter i øret på.








